Afsluttende kommentarer

Refleksioner over en gruppeproces

Jeg ved jo egentlig godt hvordan det skal være i en gruppe. Det blev det så ikke denne gang. Derfor må denne øvelse for mit vedkommende gå ud på ikke, at lyde som en kontrær gammel og færdig mand og reflektere fremadrettet, hvis det altså er muligt. Det blev Piaget, og jeg havde håbet på Vygotsky!
Derfor har jeg til lejligheden konstrueret en overskrift der skulle lyde Solitary collaborated learning. Min gruppe er simpelthen ikke mere!

Derfor sidder jeg her og reflekterer over hvad jeg burde have gjort. Som udgangspunkt og i starten gik det godt. De to medlemmer i gruppen – det tredje har jeg aldrig hørt fra – havde samme udgangspunkt til at bruge nettet – det skal afprøves og der skal eksperimenteres, men vi skal også have tid til at passe vores familier.
Vi lavede en kort beskrivelse af aftaler og ikke en lang som foreslået i ’Deltager i en netbaseret læring – en guide til samarbejde’. Derudover er det ikke optimalt at være to i gruppe. Jeg vil selv foretrække mindst tre til fem for at det som Elsebeth K. Sorensen skriver i ’Interaktion og læring i det virtuelle rum’ kan lade sig gøre for en af gruppens medlemmer at reflektere uden at gruppen går i stå – så at sige.
Vi Skypede nogle få gange og så var det slut. Jeg har ikke endeligt fået at vide at jeg er det eneste medlem i gruppe 2, men mon ikke…

Men da udgangspunktet for vores pædagogiske grundsyn på MIL er konstruktivismen i forskellige former (fra læsevejledning til de tre artikler vi fik i en mail!), og jeg kun har været ’mig selv’ i gruppen, har jeg måttet læne mig kraftigt op af I andre. Jeg har ikke sparet eller haft gruppeseancer på Skype eller Connect.
Derfor er mine refleksioner som de er – og snart må jagten på den nye gruppe vel gå i gang!

 

Om det at være MIL-studerende

Jamen det er jo nærmest identitetsskabende! Ny viden og nye teknologier som jeg oplever som umiddelbart brugbare, både i forhold til studiet og i forhold til mit arbejde. Jeg er igen begyndt at tænke nye muligheder ind i min daglige pædagogiske praksis. Mest optaget er jeg af wikis og blogs. Men også brugen af video i undervisningssammenhæng – eller planlægnings sammenhæng finder jeg meget inspirerende. Bl.a. Tom Steffensens (gruppe 3) blogindlæg, hvor han viser hvordan studerende selv henter alt materiale og instruktion i på nettet. Vildt inspirerende. Indlægget virker på mig som et rigtigt alternativ til hvordan oplæg måske snart vil se ud.
Men undervisning – som jeg beskæftiger mig med – er meget andet end undervisning. Der er samarbejde og planlægning med kollegaer, og her er sandelig nogle muligheder. Og når jeg sidder som MIL-studerende og tænker på den lille revolution det venter lige om hjørnet (læs: når jeg er færdig om to år) bliver jeg i helt godt humør, og er næsten ligeglad med, at jeg er eneste mand i min gruppe!

/ Christian

Om cmnielsen13

Blogs, blogs, blogs og atter blogs.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

3 svar til Afsluttende kommentarer

  1. Ulla Konnerup siger:

    Måske denne refleksion og jagt på en ny gruppe kan resultere i tilbud fra grupper, der trænger til nyt blod i deres gruppe?

    Christian har brug for en ny gruppe 🙂
    /Ulla

  2. Henrik Steen Jensen siger:

    Man må sige, at du har taget oplevelsen med oprejst pande – og konstruktivt 😉

    Som deltager i tvillingegruppen kan jeg mærke røde ører over ikke at have opfanget og reageret problemet i konferencerummet. Jeg tror, vi afventede respondentindlægget og efterhånden blev så optaget af de mange eksisterende tråde, at vi glemte at vende tilbage.

    Selvom vygotsky ikke kom i aktion i den lille gruppe, så virker gruppe 2-erfaringen alligevel som én, alle kan bygge videre på på årgangen.
    /Henrik

  3. Jeg havde heller ikke lige bemærket, at du var alene i gruppen. Hold da op en forskel det gør, at din blog har ændret design. Jeg kan også rigtig godt lide dit billede med den smilende bøf. Så selvom den er alene blandt sovs og kartofler , så smiler den.
    Vi ses på seminar 2./ Hanne

Skriv en kommentar